top of page

Læringsmål

Helt overordnet må debatten tage udgangspunkt i, at der er en række aspekter af 5G, som det er legitimt at diskutere som borgere i samfundet, herunder om der bør råde nogle forsigtighedsprincipper i forhold til undersøgelse af skadelige virkninger, om 5G teknologi kan have andre langsigtede problematiske effekter (‘ønsker vi som samfund ubetinget teknologisk vækst’), om det problematiske i at 5G udrulles med sigte på IoT uden større debat i samfundet og bestemt af nogle få beslutningstagere etc. 

Det er vigtigt at drøfte, at diverse argumenter, der hviler på decideret misinformation og konspirative antagelser og insinueringer ikke har plads i debatten og ikke tæller som saglige og legitime argumenter. I kan således også træne jeres evne til at gennemskue og analysere falske narrativer og misinformation.

 

Almene videns- og færdighedsmål: 

 

  • kendskab til typer af argumenter og hvilke præmisser, de hviler på

  • gennemskue de forskellige aktørers motiver og interesser i at indtage bestemte synspunkter.

  • gennemskue videnskabelige undersøgelser kvalitet, fx ved at lede efter biased /forudindtagede argumenter

  • indtage et standpunkt og argumentere for det ved hjælp af forskellige typer af argumenter

  • diskutere og undersøge hvornår argumenter ‘kammer’ over og modstandere begynder bevidst at lede efter skjulte sammenhænge og formulere konspirationsteorier

  • at lytte til andre argumenter ud fra saglige normer for deltagelse og - om muligt - flytte sig i debatten eller indtage et nyt standpunkt

  • at bedømme hvornår argumenter lever op til kravene til og normerne for saglig deltagelse

  • at træne ‘demokratisk deltagelse’ i diskussioner om vigtige samfundsmæssige emner, som angår os alle som borgere


 

Historiefaglige mål

 

  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag

  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

Historiefagligt kernestof:

  • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

  • historiefaglige teorier og metoder.

 

Plus informationssøgning, dokumentation og argumentation

​

 

Samfundsfaglige mål

​

  • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag

  • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

  • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

 

Samfundsfagligt kernestof:

  • Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

bottom of page