Retorik og debatregler

Retoriske grundbegreber og appel til tilhørerne 

Aristoteles (384-322 f.v.t.) krediteres for at have formuleret de tre appelformer. Ved at vægte og bruge disse dele med omtanke i forskellige kontekster kan talerens påvirkning af lytterne styrkes. Eksempelvis kan man opbygge sin faglige etos ved at benytte en kombination af logos-argumenter og aktiv inddragelse af tilhørerne, hvor de føler sig set og ‘talt til’. 

​

I skal kunne afkode og anvende de tre appelformer, etos, logos og patos. 

 

Etos: Autoritet og troværdighed (evt opbygget gennem en ekspertrolle eller ved at signalere at man ved noget om stoffet - etos-platformen skal etableres undervejs)

 

Logos: Fornuft, rationalitet og logiske ræsonnementer (kan styrkes gennem henvisning til undersøgelser, eksempler og analyser, som appellerer til lytterens fornuft)

 

Patos: Følelse (henvendelse til lytterens følelse fx vi aktiv inddragelse, brug af humor, personlige anekdoter og etablering af fælles referencerammer)

 

​

Debatregler, diskussionsdyder og normer for deltagelse

Normer for saglighed i debatten (inspireret af den norske filosof Arne Næss’ etiske normer for verbal kommunikation, eller “Normer for saglighed”), afhold dig fra udenomssnak - bliv ved ‘sagen selv’

 

• når man gengiver modstanderens synspunkter, må det være udformet sådan, at modstanderen kan genkende sig selv

• man bør ikke bruge flertydighed på en måde, så tilhørerne bliver forledt til at tolke modstanderens udsagn på en ufordelagtig måde

• tillad ikke modstanderen standpunkter som vedkommende ikke kan stå inde for (stråmands-taktik)

• en fremstilling bør undgå, at tilhøreren får et skævt billede, som tjener den ene parts interesser på bekostning af den anden

• kontekst eller ydre forhold som ikke har med selve sagen at gøre, bør udelades eller holdes neutrale.

 

Disse normer handler således i høj grad om, hvordan vi gengiver andres standpunkter. I Arne Næss’ livsfilosofi er fornuft og følelser ikke vidt forskellige. Man kan således ikke afvise et argument i en debat under henvisning til, at det er ‘ufornuftigt’, ‘hviler på mavefornemmelser’ osv. Hans tese er, at ‘neutralitet’ i en debat ikke bør handle ikke om, at man kun tillader ‘objektivitet’ eller ‘uhildethed’, men tværtimod om at hvordan vi sagligt gengiver andres standpunkter og sagsforhold.